Adresse
Adresse:
Kongebrovej 66
5500 Middelfart
Mange der har gået tur langs Lillebælt ved Kongebroskoven vil genkende Middelfart Roklubs mangeårige klubhus.
August 2024 flyttede OK Melfar også ind, og de to klubber lægger nu planer for forbedringer og ombygninger af den gamle bygning.
Visionen er renoverede lokaler, større træningsrum, større fælleslokale og gode muligheder for opbevaring af grej. Nogle lokaler og funktioner skal skifte placeringer, så der kan foregå mange aktiviteter i og fra huset samtidig.
For OK Melfar er dette en drømmeplacering for et klubhus.
Vores skovorienteringskort starter lige udenfor døren, og der er kun få hundrede meter langs Lillebælt før vi er i Middelfart midtby, hvor vi dyrker byorientering.
Der er masser af parkeringspladser ved Kobakken på Indevejen.