
Et fælles klubhus hvor skoven og havet mødes. Grøn og blå sport i samme hus.
Sammen med Middelfart Roklub er vi trukket i arbejdstøjet for at skabe lækre tidsvarende rammer i roklubbens gamle klubhus ved Kongebroen.
Det er forudsætningen for ”Mødested Kongebro”. Se visionen beskrevet her.
Formålet er at udvikle et sammenhængende og levende friluftsområde, hvor natur, aktivitet og fællesskab mødes – i respekt for Hindsgavlhalvøens landskab, historie og rekreative potentiale.
Klubhuset bliver én af de naturlige rastepladser på Lillebæltstien.
Planerne tager form, og nu begynder vi at tage kontakt til de første fonde.









