Hvad sker der i den næste tid?
Fra mandag d. 23. oktober er der hver mandag gymnastik og leg for alle klubbens medlemmer. Det bliver super hyggeligt. Se opslag her på siden.
Der er ikke faste skovtræninger mandag og onsdage i en periode over vinteren. Der bliver udbudt enkelte særlige træninger. De annonceres her og på vores Facebookside.
Sidst på året bliver der lørdagstræninger. Det er klubberne i Trekantområdet, der skiftes til at arrangere. Det giver stor afveksling i terrænerne. Der kommer mere info her og på vores Facebookside.
Kribler det i benene, og har du mod på nye terræner, anbefaler vi at finde en spændende bane på findveji.dk. Så skal du bare printe et kort og vælge, hvor og hvornår du skal i skoven.
Trænger du mere til lidt teknisk træning med udgangspunkt fra sofaen, er det en klar anbefaling at kigge med på o-track.dk. Her lægger mange o-løbere deres løb op, og der kan være meget at lære ved at se andres vejvalg.
Klubmesterskab d. 1. oktober ved Silkeborg
1. oktober holder vi klubmesterskab i Søhøjlandet i Thorsø Bakker ved Silkeborg.
Eventudvalget forkæler os. De har frokost til alle OK Melfarløbere på stævnepladsen, og de byder på kagebord på Hotel Himmelbjerget efter stævnet.
Klubben betaler tilmeldingsgebyret og forplejning.
Det er vist bare at få ryddet 1. oktober for alle andre arrangementer. Tilmelding på o-service senest d. 24. september.
Indbydelse til klubtur i påsken
Yes, der er klubtur til årets påskeløb ved Viborg.
Vi skal være i Dalhytten, Bjerringhede 53, Bjerringbro.
Klubben betaler hytteleje og forbrug. Udgifter til mad og drikke fordeles blandt deltagerne.
Deltagelse i påskeløbet er med vanlig tilmelding og betaling gennem O-service.
Avis og sidste nyhedsbrev fra WOC2022
Få de seneste inforrmationer fra WOC2022 og se WOC2022-avisen, der bliver husstandsomdelt i Trekantområdet i uge 25.
I avisen er, blandt meget andet, en stor flot artikel om Hedvig, og, set med Melfar-briller, en lidt sjov navneforveksling.
Se nyhedsbrev 10 for arrangører.
Inger er med i starten
Når orienteringsklubberne i Trekantområdet til sommer arrangerer VM i sprint-orientering, er der mange specialopgaver for de frivillige bag.
Inger Andreasen skal stå med i startboksen og sende løberne afsted.
- Jeg skal have den ene hånd på løberen og den anden på løberens kort. På den måde skal jeg sikre, at ingen tyvstarter eller kigger på kortet, før det sidste beeeeep er lydt.