Hedvig stotte  FI logo
Hedvig modtager legat fra Fynske Idrætsforbund⭐️⭐️⭐️
Ved Fynske Banks Sportslørdag i Odense, hvor de fynske danske mestre blev hædret var der yderligere opmærksomhed på Hedvig Valbjørn Gydesen.
Under banketten blev Hedvig, til sin store overraskelse, kaldt på scenen for at modtage et legat på 9.000 kr. fra Fynske Idrætsforbund. Beløbet kommer fra den nye Jørgen Autzen Pulje, der blev nedsat sidste år.
Beløbet skal benyttes som brugerbetaling til deltagelse i WorldCup-runderne i sprintorientering, der finder sted i Locarno/Ascona, Schweiz og Skara / Linköping, Sverige. De to World Cup runder danner baggrund for udtagelsen til VM Sprintorientering i Genova, Italien i sommerferien.
Samtidig benyttede Hedvig lejligheden af at være i Odense til at løbe Hermes LK 5K. Hedvig vandt kvindeklassen i den fantastiske tid 16,19 minutter for de 5 km. Så pt. fejler formen ingenting. Sæsonen 2026 er godt begyndt.

   
nationalcprassociation.com